To tegninger på sort og hvidt kardus

I denne øvelse skulle vi bruges lys og skygge til at tegne forskellige objekter. Først i lys, hvor vi brugte lyset fra solen til at tegne skygger i et lyst lokale. Derefter brugte vi lyset fra et stearinlys i et mørkt lokale til at tegne skygger.  

På billedet foroven har jeg tegnet en vase, som kaster en slagskygge til højre for sig. Det kaster den, da lyskilden, som er stearinlyset, rammer ind på dens venstre side. Derved får den også en egenskygge, som også er på dens højre side. 

På dette billede har jeg tegnet en gammeldags tekande af glas, hvor det hvide viser hvor lyset ramte fra lyskilden, som også var et stearinlys. Lyset ramte på højre side af tekanden. 

Analyse af "En dansk kyst" af J. Th. Lundbye

Kompositionslinjer og former:

Det er et dynamisk billede, der er både uvægt og diagonaler. I forgrunden er busken og skyggen, i mellemgrunden er der bakken og i baggrunden er der himlen, og skyerne.

Det gyldnesnit er i den hvide sky på himlen lige midt i billedet. Der er brugt overlapning, ved busken til højre i billede, men også bakken er overlappede af himlen bag ved. 

Den diagonale linje kan ses markeret på billedet med en sort streg/diagonal.

Der er brugt optiske gradienter ved at tingene bag ved bakken er mere udvisket, og byen helt nede i venstre hjørne.

Perspektivtegningsøvelse

I denne øvelse skulle vi lave en perspektivtegning af en af skolens gange. Jeg valgte at sætte mig midtvejs på 31-gangen.

Jeg startede med at tegne endevæggen, som er rektanglen i midten af tegningen. Da jeg sad tættere mod højre væg end mod midten, satte jeg mit forsvindings lidt til højre istedet for i midten af endevæggen. Derefter tegnede jeg begge vægge, som følger forsvindingspunktet. Da jeg blev færdig med det, tegnede jeg at dørene og billederammerne på væggene. 

Rumteoriøvelse

Billede med dybde

Caspar David Friedrich

Der Wanderer über dem Nebelmeer (Dansk: Vandreren over tågehavet (1818))

Vi arbejder med dybde i billeder. Vi har valgt dette billede, da det er et godt eksempel på optiske gradientser og repoussoir. Manden, eller bjergbestigeren, og klippen er sat i fokus, og er forest i billedet i forhold til billedets andre elementer. Den optiske gradient kan ses på bjergene, da man kan tydeligt kan se at de er mindre end manden på billedet, og derfor også længere væk.