Tanke om kropsideal

Vi skulle gå og reflektere over, hvad begrebet kropsideal har til mening for os.

Når jeg hører ordet kropsideal, tænker jeg på ydre skønhed. Noget æstetisk, hvor man værdsætter skønheden i et objekt, eller i dette tilfælde, kroppen. Noget naturligt, som dog også kan være menneskeskabt.

Det er også værd at sige, at modernisme har en æstetisk oprindelse hvor man ville fremhæve skønheden i kunstværket, specielt fra 1600-tallet til 1900. I mere moderne tider er æstetik blevet mere synonym med overvejelsen af kunstens væsen og dens tilgang til virkeligheden.

Opsummerende teoretisk analyseøvelse om farver

"The Milkmaid" af Johannes Vermeer, 1657-1658

I denne opgave skulle vi fokusere på billedets farver. 

Pigens gule trøje står i kontrast med hendes blå nederdel.

Fotoøvelse om farvesymbolik

I denne øvelse skulle vi tage et billede af et motiv og fjerne alle farverne, så billedet blev sort/hvidt. Ida, min makker, og jeg, tænkte, at dette motiv ville være fremragende, da dette lyn-ikon er velkendt. Da man højest sandsynligt har stødt på dette symbol før, vil man kunne huske, at motivet er gult, uden nødvendigvis at se farven.

Impressionisme fotoøvelse

Opgaven i denne øvelse var at tage et billede af det samme sted på forskellige tidspunkter om dagen. Følgende er billeder taget oppe fra en terrasse.

Jeg var dog ikke helt god til at indstille mit kamera korrekt. Jo mere mørkt det blev, jo mere lyste billedet automatisk op. Desuden, hvis vinden blæste blev det sværere at få en ordenlig lukketid, derved blev de sidste par billeder senere hen på dagen måske sløret.

Dette billede blev taget klokken 12:38 på en kold og grå efterårsdag. Grundet det svækkede lys fra solen på grund af skyerne, kastes der ingen slagskygge på jorden. På det lille blå legehus i det nedre venstre hjørne er der dog en egenskygge på dens højre side, men ellers er der ikke nogen andre på billedet. Billedet står ikke særligt i kontrast, da himmelen er ret farveløs i forhold til det grønne græs.

Dette billede blev taget klokken 13:40 på en dag, hvor solen endeligt tittede frem efter en kedelig uge med gråvejr. Dog var solen på daværende tidspunkt allerede på vej ned ad igen. På dette billede er der langt flere slagskygger end det forrige, og det kan ses ved det lille blå legehus nede i venstre hjørne af billedet. Skyggen, som løber lige i venstre side af billedet, er buskens slagskygge. Den lille hvide spand, som ligger i bunden af billedet, kaster også en slagskygge til højre for sig. De lysegrønne træer, tæt ved spanden og legehuset, slår også slagskygger til højre for sig. Igen har legehuset en egenskygge på sin højre side. Billedet står denne gang mere i kontrast i forhold til det forrige. Der ses nu en tydelig forskel på himmel og jord. Der ses også en tydelig forskel i kontrast af fyrretræerne og hyldebusken bag det lysegrønne træ ved siden af det blå legehus.

Farverne på billedet er mere koncentreret, og de grønne fremvises.

Dette billede blev taget klokken 16:35, samme dag som det første billede. Egentlig er der ikke hel den store forskel på de to, da begge er meget "grå". Himlen er dog en smule mere lys end grå, men der kastes ingen slagskygger.

Dette billede blev taget klokken 16:50, og ligner egentlig meget det forrige billede, selvom de ikke blev taget på samme dag. Dog kan man se, at det er blevet mere mørkt siden sidst, så billedet står ikke så meget i kontrast, hvis man sammenligner det med de forrige billeder.

Dette billede blev taget en halv time efter det forrige billede på samme dag, klokken 17:46. Solen er på vej ned, men kan ikke ses, som forklaret helt øverst på siden. Men som man kan se, er billedet blevet mørkere og har mistet mere farve. Står ikke så meget i kontrast i forhold til de tidligere billeder.

Dette billede blev taget klokken 18:20 på en meget blæsende dag. Solen er gået ned for længst, men forbliver stadig lidt i horisonten. Grundet tidligere forklaringer, er billedet alt for lyst i forhold til hvor mørkt der var. Billedet er farveløst, og kun legehuset, metalobjekterne, de lysegrønne træer og små dele af græsset lyser op og står i kontrast. 

To tegninger på sort og hvidt kardus

I denne øvelse skulle vi bruges lys og skygge til at tegne forskellige objekter. Først i lys, hvor vi brugte lyset fra solen til at tegne skygger i et lyst lokale. Derefter brugte vi lyset fra et stearinlys i et mørkt lokale til at tegne skygger.  

På billedet foroven har jeg tegnet en vase, som kaster en slagskygge til højre for sig. Det kaster den, da lyskilden, som er stearinlyset, rammer ind på dens venstre side. Derved får den også en egenskygge, som også er på dens højre side. 

På dette billede har jeg tegnet en gammeldags tekande af glas, hvor det hvide viser hvor lyset ramte fra lyskilden, som også var et stearinlys. Lyset ramte på højre side af tekanden. 

Analyse af "En dansk kyst" af J. Th. Lundbye

Kompositionslinjer og former:

Det er et dynamisk billede, der er både uvægt og diagonaler. I forgrunden er busken og skyggen, i mellemgrunden er der bakken og i baggrunden er der himlen, og skyerne.

Det gyldnesnit er i den hvide sky på himlen lige midt i billedet. Der er brugt overlapning, ved busken til højre i billede, men også bakken er overlappede af himlen bag ved. 

Den diagonale linje kan ses markeret på billedet med en sort streg/diagonal.

Der er brugt optiske gradienter ved at tingene bag ved bakken er mere udvisket, og byen helt nede i venstre hjørne.

Perspektivtegningsøvelse

I denne øvelse skulle vi lave en perspektivtegning af en af skolens gange. Jeg valgte at sætte mig midtvejs på 31-gangen.

Jeg startede med at tegne endevæggen, som er rektanglen i midten af tegningen. Da jeg sad tættere mod højre væg end mod midten, satte jeg mit forsvindings lidt til højre istedet for i midten af endevæggen. Derefter tegnede jeg begge vægge, som følger forsvindingspunktet. Da jeg blev færdig med det, tegnede jeg at dørene og billederammerne på væggene. 

Rumteoriøvelse

Billede med dybde

Caspar David Friedrich

Der Wanderer über dem Nebelmeer (Dansk: Vandreren over tågehavet (1818))

Vi arbejder med dybde i billeder. Vi har valgt dette billede, da det er et godt eksempel på optiske gradientser og repoussoir. Manden, eller bjergbestigeren, og klippen er sat i fokus, og er forest i billedet i forhold til billedets andre elementer. Den optiske gradient kan ses på bjergene, da man kan tydeligt kan se at de er mindre end manden på billedet, og derfor også længere væk.

To collager, dynamik og ro

I denne øvelse skulle vi lave to collager. Den ene skulle være dynamisk med masser af dynamik og "bevægelse", den anden statisk med ro og "stilstand". Vi havde frit spil, både materialemæssig og fantastimæssig. 

"Kvægbortførelse" af Emil Hagbard Lorenzen, 2014

 Billedet for oven er min dynamiske collage. Det er en dynamisk collage, da der er stor uligevægthed af materiale øverst til venstre på collagen (øverst i højre hjørne, da billedet ikke kunne roteres). Diagonale linjer er nærmest synonym for dynamik i faget billedkunst, og jeg har inkluderet tre gule diagonale linjer, hvoraf den ene diagonal har tre små grønne diagonaler, fra centrum og op til venstre hjørne.

Grundet uligevægtheden og de diagonale linjer, er collagen asymmetrisk. En måde at påvise dette, kunne være at trække en linje oppe fra midten af collagen ned til bunden. Hvis begge sider er ens, er det symmetri. Hvis ikke, er det asymmetri, ligesom på dette billede.

Desværre ved jeg ikke hvor mit statiske billede er blevet af, så jeg håber, at det går med en beskrivelse.

Las tableaux vivants

Ovenstående billede er et "tableau vivant" af Peter Paul Rubens' "Salomons dom", 1577-1640. Billedet er dynamisk, da billedet har en hyperbolsk komposition. Den ene hyperbel starter fra Kong Salomons hoved og følger armen ned til hans finger. Den anden hyperbel går fra kvinden i det røde (gylden på original billede) tøjs hoved ned til hendes hånd.

Overstående billede er også et "tableu vivant" af Francisco de Goyas "Kong Carlos IV med sin familie", 1800. Billedet er statisk, da de rette linjer indikerer stilstand.

Mit selfie

Jeg har valgt at iscenesætte mig til højre fra billedets centrum, da der skulle være plads til andre elementer på billedet.

Jeg har valgt at inkludere en computer og mine venner på billedet, da det viser at jeg holder kontakt med vennerne, selvom de er langt væk fra mig. Jeg vil gerne vise modtageren(e) at jeg er en venlig person.